Da jeg en torsdag formiddag bliver spurgt af den lokale politiker over et kaffemøde, hvordan jeg oplever unge og ensomhed, hører jeg mig selv give to svar.
Det ene svar er, at jeg fortæller om de unge, jeg møder, der både fysisk og mentalt føler sig ensomme. De har få eller ingen venner og isolerer sig mere og mere uden egentlig at ville det. De kan have svært ved at finde ud af at være sociale, og langsomt lader de ikke andre komme ind på livet af dem, fordi så slipper de for at blive afvist eller gøre noget forkert. De opbygger et tykkere og tykkere skjold mod omverdenen. Med tiden bliver det mere og mere svært at nedbryde denne mur, fordi hele identiteten nu er bygget op bag dette. Hvor mærkeligt det end kan lyde, så er dette en tryg rolle at være i - men absolut hverken rar eller nem at komme fri af igen.
Den anden gruppe af ensomme unge, oplever jeg som dem, der er vellidte, søde og stille. De vil gerne fællesskabet og mange kan godt lide dem, men de tænker alt for meget over hvad andre tænker om dem - og om de nu er gode nok! De er bange for at blive (be)dømt og tilpasser sig derfor andre og går mere og mere på kompromis med sig selv. De smiler og virker glade, men indeni græder de. Denne gruppe ser ikke ensomme ud, men det er den følelse de har. Det ser og hører jeg, når de sidder 1:1 sammen med mig.
Til fælles for begge grupper er, at de ikke føler sig forbundet med nogen. Hvis ikke du har nogen fortrolige, som du virkelig stoler på og kan dele dine tanker, følelser og bekymringer med, så opleves ensomheden.
Det siges, at i hver klasse sidder der 1-2 unge, der føler sig ensomme. Ofte flere piger end drenge og det tiltager i udskolingsklasserne.
En vej ud af ensomheden er at finde mod til at fortælle nogen - eller i starten blot en - hvordan du har det. At finde styrken i sig selv til at træde ud i dette, ved jeg, er grænseoverskridende. Jeg ved, det er virkelig svært at tale om ensomhed, fordi det er flovt, og fordi du ofte bebrejder dig selv for din ensomhed.
Det jeg heldigvis også ved er, at selvom ensomheden er svær at håndtere, så kender jeg en vej ud. Den findes, men kræver handling og mod. Jeg har set og hørt unge sige til mig, at de ikke troede, det kunne lade sig gøre, men at de nu efterfølgende kan se, hvilken kæmpe forandring de har skabt for sig selv. Og så smiler de og mener det.
Kh Trine M. Lønfeldt
Coach · Mentor · Underviser
