Derfor er det en god idé at skifte fokus

Kender du det med at starte forfra (med fornyet energi!), fordi det ikke gik, som du havde forventet sidst? Du nåede ikke helt i mål. Men denne gang skal det være. Nu er du klar til at nå derhen, hvor du gerne vil hen. Du starter samme sted som sidst og begiver dig afsted i den retning, du kender. Det er trygt og godt.

Fakta er desværre bare sådan, at hvis du går i den retning, du gik sidst, så vil du ende det samme sted. Hvordan virkede det for dig? Hvor mange gange har du gået den tur?

Det er nemlig sådan, at sådan som du gør én ting, gør du alle ting. Du har et mønster, som giver dig tryghed i den måde, du møder verden på. Lad mig give dig et par eksempler.

  1. Hvis du er et menneske, der er i sidste øjeblik med at få lavet dine lektier, så er du sikkert også i sidste øjeblik ved bussen, med madpakken, med forberedelsen til... og andre ting? Selvom du måske gerne vil ændre det, så er dit mønster - med at udsætte til sidste øjeblik - en tryg makker for dig.

  2. Et andet eksempel kan være at du aldrig sådan rigtig er fagligt velforberedt til timerne. Så kan du sikkert genkende det andre steder i dit liv: projektopgaven du skal fremlægge eller den samtale, du skal til. Du kommer sjældent fagligt i dybden med noget. Er det sådan det er?

Der er intet rigtigt eller forkert i ovenstående. Det interessante er, at hvis du ikke når de resultater, du drømmer om, så kan det være fordi, du skal finde en ny måde at gøre “det du plejer” på. Det kan være hensigtsmæssigt for dig at skifte fokus. Du kan arbejde med, om der er en anden og bedre måde at gøre tingene på. Så gør det.

Er du klar til at stoppe op, og finde et mønster, der er mere støttende?
Vil du lære at skifte fokus og begynde at gå i en anden retning end den, du plejer?

book en gratis og uforpligtende samtale i dag.

Kh Trine M. Lønfeldt
Coach · Mentor · Underviser